3. dec. 2010

Fernisering



Fredag den 5. november kl. 16.00: åbningen af udstillingen ”Rejser, natur og myter” – tegninger og træsnit af Anne Marie Mejlholm.
Anne Marie Mejlholm finder inspiration og motiver til sin kunst i rejser, natur og myter.
Klik på billedet for at se billeder fra ferniseringen.

9. maj 2010

Fernisering Tune Andersen





Klik på billedet fra ferniseringen for at se resten af fotoserien

11. mar. 2010

MARIBO KUNSTFORENING AF 1947
Nyhedsbrev 2010

The Boxer

Udstilling med Tune Andersen

Program
Fredag den 26. marts kl. 16.00: Åbning af udstillingen ”Strange Days” -
fotografier af Tune Andersen.
Fotograf og fotokunstner Tune Andersen har gennem de sidste par årtier markeret sig med en række markante og betydelige udstillinger i Danmark så vel som i udlandet.
Tune Andersen arbejder med virkeligheden set og kommenteret gennem fotografiapparatets linse. Ofte fortæller han med sine billeder en anden historie end den vi ser og umiddelbart kender. Med fotografierne åbner han sprækker indtil en anden virkelighed, ind til en anden fortælling, ikke om de fotograferede mennesker og ting som sådan, men indtil beskuerens bevidsthed.
Udstillingen ”Strange Days” viser kunstfotografier af mennesker og elementer fra naturen i vinkler, der åbner og flytter tilskuerens bevidsthed.
Udstillingen vises på Museum Lolland Falster, Stiftsmuseet på Banegårdspladsen i Maribo fra den 27. marts til og med den 2. maj.
Alle er velkommen til ferniseringen fredag den 26. marts kl. 16.00. Kunstneren vil være til stede. Der serveres et enkelt traktement.

Lørdag den 29. maj kl. 08.30:
Ekskursion til Danmarks Keramikmuseum - Grimmerhus i Middelfart og til Kunstmuseet Trapholt ved Kolding.
Danmarks Keramikmuseum er Nordens eneste museum med speciale alene i keramik. Museets store samling omfatter nutidig dansk og international keramisk kunst, keramisk design og kunsthåndværk. Museet har til huse i den fredede og usædvanligt smukt beliggende villa Grimmerhus.


Grimmerhus

Huset blev opført i 1857 af kammerherren til Hindsgavl Slot, Niels Basse Fønss.
I sine godt 150 har huset været anvendt som herskabshus, pensionat, kursted med mere og siden 1994 som Danmarks Keramikmuseum. Museets udstillinger fokuserer på at vise samtidens keramiske kunst, teknik og materialer og samtidens keramiske stilarter.
Vi skal se museets faste samling samt særudstillingen Westerwaldspreis 2009, der består af udvalgte værker fra en stor international keramikudstilling i Westerwald.
Den medbragte frokost spises i den smukke skulpturpark omkring Grimmerhus.


Bjørn Nørgaard, Vejstrupsamlingen

Herefter kører bussen os til Kunstmuseet Trapholt ved Kolding. Udover museets faste samling skal vi se den fine særudstilling med malerier af Kathrine Ærtebjerg: ”Mørket, lyset, øjet, hullet, himlen”. Kathrine Ærtebjerg har gennem det seneste årti gjort sig bemærket med et nyt billedsprog, der leder tankerne hen på eventyr og fantasi, og hvor grænsen mellem virkelighed og drøm er flydende. Under den lette eventyrlige overflade, hvor piger, dyr og natur blander sig i et drømmende univers gemmer der sig en voksenfortælling om køn, identitet, seksualitet og forandring.

Ærtebjergs billeder har ofte en kvindelig hovedperson, der er under forandring eller udvikling. Dette understreges med lange poetiske titler som f.eks.”Endnu vidste hun ikke, om hun ville være abe eller prinsesse”.
Trapholts faste samling rummer primært dansk billedkunst og skulptur, fra 1800-tallet og frem med særlig vægt på 1900-tallet. Museet viser også en stor samling af møbeldesign og kunsthåndværk.
Pris for turen 375 kr. inkluderer bus, færge og entre.
Medbring frokost.
Øl, vand og kaffe kan købes i bussen.
Bindende tilmelding senest torsdag den 20. maj til Tina Folmer Larsen 54 78 25 24 eller
Per Møller 54 78 44 21.
www.grimmerhus.dk
www.trapholt.dk

Tirsdag den 17. august kl. 19.00: Atelierbesøg hos Hebsgaard Glaskunst.
Glasværkstedet blev stiftet i 1986 af Per Steen Hebsgaard. Virksomheden blev etableret på Østerbro i København, flyttede siden til Vanløse og fandt senere sin nuværende placering i Præstø.
Per Steen Hebsgaard er uddannet glarmester med bronzemedalje i 1967. Han opnåede kunsthåndværkerprøvens sølvmedalje i 1975, modtog Thorvald Bindesbøll Medaljen i 2009 og er gæsteprofessor på Stockholms Kunsthøjskole samt på Københavns Kunstakademi.
Hebsgaard Glaskunst samarbejder med lang række fremtrædende danske og udenlandske kunstner.
Per Steen Hebsgaard viser rundt i værksted og udstillingsbygning. Han fortæller om arbejdet med glas og om samarbejdet med kunstnere.
Der er transport i private biler fra banegårdspladsen i Maribo tirsdag den 17. august kl. 18.00.
Tilmelding til Tina Folmer
Larsen tlf. 54 78 25 24 eller Per Møller tlf. 54 78 44 21 senest den 3. august.

www.hebsgaard-glaskunst

Erik A. Frandsen
Per Steen Hebsgaard Glaskunst

Onsdag den 3. november kl. 19.30
i Sognets Hus i Maribo: Generalforsamling.
I forbindelse med generalforsamlingen vises filmen ”Per Steen Hebsgaard 1988-1998” af Peter Christensen og Finn Mikkelsen.
Blandt de af foreningens medlemmer, der er fremmødt til denne aftens arrangement, trækkes der lod om en række kunstværker.
Der er gode chancer for at få et billede med hjem. Billeder til en kunstcirkel i 2011 vises ved generalforsamlingen.
Der serveres et let traktement.

Fredag den 5. november kl. 16.00: åbning af udstillingen ”Rejser, natur og myter” – tegninger og træsnit af Anne Marie Mejlholm.
Anne Marie Mejlholm finder inspiration og motiver til sin kunst i rejser, natur og myter.
Gennem flere perioder har hun rejst i Ægypten og opholdt sig i nubiske landsbyer og levet blandt lokalbefolkningen. I efteråret 2009 rejste hun nogle uger i Mongoliet.
Ofte fylder dyr billedfladen i et dekorativt ornament.
Siden 1989 har Anne Marie Mejlholm været fast medlem af kunstnersammenslutningen Corner. Mejlholm er uddannet ved Kunstakademiet i København hos Dan Sterup Hansen, Richard Mortensen og Helge Bertram.
Udstillingen vises på Museum Lolland Falster, Stiftsmuseet på Banegårdspladsen i Maribo fra den 5. november til den 5. december.
Alle er velkommen til ferniseringen fredag den 5. november kl. 16.00. Kunstneren vil være til stede. Der servers et glas og lidt at spise til.
www.annemariemejlholm.dk


Træsnit af Anne Marie Mejlholm

Vi opfordrer foreningens medlemmer til at tilmelde sig Kunstforeningens mailservice. Man kan få Nyhedsbrevet sendt digitalt, modtage påmindelse få dage forud for et arrangementet afholdes.
Tilmeld hos: c.borgen@mknet.dk

Se i øvrigt Nakskov Kunstforenings hjemmeside: nakunst@hotmail.com

Velkommen til årets arrangementer.

Med venlig hilsen
Per Møller
p. b. v.

Kunstforeningens bestyrelse


Per Møller (formand)
Klostergade 2, 4930 Maribo
Tlf. 54 78 44 21 / 54 70 42 02
mail: pmoe@km.dk

Tina Folmer Larsen (næstformand)
Sdr. Boulevard 61, 4930 Maribo
Tlf. 54 78 25 24
mail: tila@celf.dk

Lone Gliese (kasserer)
Sønderparken 26, 2.tv., 4930 Maribo
Tlf. 54 75 94 53
mail: lone.gliese@mknet.dk

Carsten Borgen (sekretær)
Drosselvej 6, 4930 Maribo
Tlf. 54 75 76 61
mail: c.borgen@mknet.dk

Kjeld Saul
Bispevænget 2, 4930 Maribo
Tlf. 54 75 90 12
Mail: saul@os.dk
Blogmaster